Vinanmeldelser
Prøv Vinbamsens Vinabonnement
For kun 248 kr. kan du én gang om måneden få gode kvalitetsvine og sjove vinanmeldelser. Du kan sammensætte rødvin, hvidvin og rosévin som det passer dig.
COMTE DE BRISMAND RESERVE BRUT CHAMPAGNE, MOUSSERENDE
Jeg tilslutter mig det trivielle kor af anmeldelser på denne champagne: God til prisen. For det er den faktisk - hvis man går ud fra at du er en gennemsnits pastasalat leverpostej dansker som mig.
Hvis du er stinkende rig, bør du spendere bare lidt flere penge på nogle bedre flasker. Hvorfor kigger du overhovedet på den hér, din nærige nar? Stram lige lidt op!
Hvis du er fattig vil jeg sige, at du bør overveje om du overhovedet skal have champagne. Burde du mon holde dig til de helt billige 45kr bobler, så Luksusfælden ikke pludselig kommer efter dig? Drop smøgerne og kæledyrene, nu hvor du er igang..
Hvis du er middeltypen, passer den fint fordi den faktisk smager okay uden at koste så meget, at du enten bør skamme dig, eller bør have en bedre anledning end at du igen, igen overvejer at sætte 'The Shawshank Redemption' på fordi det er fredag og du keder dig i Corona-land.
Summa summarum: Billig men udmærket! DET er en sjælden kombi indenfor pagner!
Vinbamsepotentiale ✅